Khi sử dụng Remitly các bạn đã đồng ý với để chúng tôi lưu giữ cookies cho trải nghiệm của bạn được tốt hơn.

Đan MạchĐan MạchĐan MạchDNK
  • Đan MạchĐan Mạch
  • MỹMỹ
  • ÚcÚc
  • ÁoÁo
  • BỉBỉ
  • CanadaCanada
  • Phần LanPhần Lan
  • ĐứcĐức
  • IrelandIreland
  • ÝÝ
  • Hà LanHà Lan
  • Na UyNa Uy
  • Tây Ban NhaTây Ban Nha
  • Thuỵ ĐiểnThuỵ Điển
  • Vương quốc AnhVương quốc Anh
  • PhápPháp
Tiếng ViệtVI

Ved at acceptere vores Brugeraftale, giver du dit samtykke til at vi leverer vores Tjenester på engelsk og også til at vi kommunikerer med dig på engelsk.

Vigtige Tjenesteoplysninger

Bemærk venligst : Vi er forpligtede ved lov til at tilvejebringe vigtige oplysninger for dig, især før du indgår en kontrakt med os. Vi tilvejebringer disse oplysninger i vores meddelelse kaldet vores Vigtige tjenesteoplysninger. Disse oplysninger udgør ikke en del af vores Aftale, men de vil give dig nærmere oplysninger om, hvordan vi indgår denne kontrakt med dig og din brug af vores Tjenester. Meddelelsen omfatter oplysninger såsom din ret til at annullere eller stoppe med at bruge vores tjenester, som vi på det kraftigste anbefaler, at du læser før du indgår denne Aftale med os.

REMITLY-BRUGERAFTALE

Før du accepterer at bruge vores Tjenester, bedes du tage dig tid til at læse følgende oplysninger omhyggeligt. Vi anbefaler også, at du opbevarer dette dokument på et sikkert sted – vilkårene i vores Brugeraftale er juridisk bindende.

Denne Brugeraftale ( "Aftale" ) træder i kraft den 31. juli 2018 og blev senest opdateret den 1. oktober 2018. Den gælder for brugere af Remitly-tjenesterne, der er hjemmehørende og bosiddende i Danmark.

1. VORES AFTALE MED DIG

1.1 Denne Aftale er en kontrakt mellem dig og Remitly U.K., Ltd ("Remitly", "vi", "os" og "vores"). Den beskriver de vilkår, der er bindende for dig, når du får adgang til og/eller bruger vores produkter (uanset om de er tjenester eller digitalt indhold) ( "Tjenester" ). Når vi bruger ordene "dig" og "din" i denne Aftale, henviser de til brugere af vores tjenester. Denne Aftale indeholder vilkår, der specifikt vedrører når du registrerer dine oplysninger hos os (det vil sige, når du opretter en "Profil" – se afsnit 3.1 nedenfor) og også vilkår, som du skal acceptere, hver gang du beder os om at foretage enkeltstående betalingstransaktioner. Begge sæt af disse vilkår indgår i dette ene dokument til nem reference.

1.2 Andre vigtige juridisk bindende dokumenter. Der er også andre vigtige dokumenter, som indeholder juridisk bindende forpligtelser og udgør en del af vores Aftale. Vilkårene i vores Databeskyttelsespolitik og vores Cookie-politik ("Politikker") er indarbejdet ved henvisning i denne Aftale. Betegnelsen: "indarbejdet ved henvisning" er en juridisk betegnelse, som betyder, at vilkårene i Politikkerne indgår i denne Aftale. Hvis du deltager i vores '"belønningsprogram" er der også særlige vilkår, der gælder for dig. De kan findes ved at klikke her.

1.3 Hvor kan jeg ellers finde en kopi af denne Aftale og relaterede politikker? De aktuelle versioner af denne Aftale, Databeskyttelsespolitikken og Cookie-politikken stilles til rådighed for dig i sidefoden på vores websted. Vi anbefaler på det kraftigste, at du udskriver eller henter og opbevarer en kopi af disse dokumenter og rådfører dig med den aktuelle version, når du bruger vores Tjenester fra tid til anden.

1.4 Hvornår bliver vilkårene i denne Aftale juridisk bindende for mig? Du accepterer vilkårene i denne Aftale (herunder alle Politikker), når du:

a. anerkender accept af den elektroniske version af denne Aftale, når denne mulighed stilles til rådighed for dig (såsom når du tilmelder dig Remitly-tjenesten eller beder os om at foretage enkeltstående pengeoverførsler på en individuel transaktionsbasis - via vores websted eller vores mobilapp), eller

b. begynder at bruge eller forsøger at bruge vores Tjenester (herunder, hvis du får adgang til, henter og/eller bruger enhver af Remitly-tjenesterne) – under sådanne omstændigheder accepterer du, at vi vil behandle din brug af vores tjenester som en accept af denne Aftale fra og med det pågældende tidspunkt og fremover.

1.5 Bemærk venligst følgende vigtige oplysninger

Da denne Aftale angiver juridisk bindende vilkår, der gælder for din brug af vores Tjenester, bedes du læse og sørge for, at du er fortrolig med dem begge, før de bliver bindende for dig, og hver gang du bruger vores Tjenester. Du skal især sikre, at de indeholder alt, hvad du ønsker, og intet, som du ikke er villig til at acceptere, før du beslutter dig for at acceptere dem og bruge vores Tjenester. Hvis du ikke er enig med en del af indholdet af denne Aftale, skal du ikke bruge vores Tjenester. Denne Aftale indeholder visse begrænsninger, risici samt vejledning om korrekt brug af vores Tjenester. For at hjælpe dig med din gennemgang, fremhæver vi nedenfor nogle af de vigtige bestemmelser, som du bør læse omhyggeligt og forstå, før du bruger vores Tjenester. Hvis du stadig er usikker på noget eller ønsker flere oplysninger, bedes du tage et kig på oplysningerne på vores websted eller kontakte os på service@remitly.com.

Vigtige afsnit:

"Vores Tjenester" og "Betaling for vores Tjenester og valutaveksling" (afsnit 2 og 5) - Disse afsnit giver dig oplysninger om de tjenester, som vi leverer, samt hvilke gebyrer, der kan gælde. De giver dig også vigtige instruktioner i, hvordan du skal betale os for at bruge vores Tjenester. Bemærk venligst, at vi ikke anbefaler brug af vores Tjenester med henblik på at sende penge til fremmede.

"Kom godt i gang og Brug af vores Tjenester" (afsnit 3) – denne bestemmelse forklarer, hvem vi giver tilladelse til at bruge vores Tjenester. Bemærk venligst, at det er meget vigtigt, at du ikke bruger vores Tjenester på vegne af en anden person.

"Afsendelse af penge" (afsnit 4) – dette afsnit giver dig vigtige oplysninger om, hvordan vi behandler pengeoverførsler.

"Vigtige Tjenestebegrænsninger" (afsnit 7) - du bedes gennemgå dette afsnit omhyggeligt. Det angiver især listen over aktiviteter kendt som "Begrænsede Aktiviteter", som du ikke har tilladelse til at udføre, når du bruger vores tjenester. Det giver også oplysninger om, hvilke foranstaltninger vi kan træffe, hvis du ikke bruger vores tjenester på passende vis (som kan omfatte vores undladelse af at behandle dine Transaktioner).

"Vigtige fraskrivelser" og "Vores ansvar for tab eller skade, som du pådrager dig" (afsnit 12 og 14) – disse afsnit forklarer de omstændigheder, hvor vi er (eller ikke er) ansvarlige over for dig ved levering af vores tjenester.

"Dit ansvar for tab forårsaget af dig" (afsnit 13) – dette afsnit beskriver de omstændigheder, hvor du kan være erstatningsansvarlig for tab forårsaget af dig.

"Ændringer til vores Tjenester og vores Aftale" (afsnit 18) – dette afsnit giver vigtige oplysninger om, hvordan vi kan ændre vores Aftale med dig.

2. VORES TJENESTER

2.1 Pengeoverførsler. Vores Tjenester giver personer, der er hjemmehørende og bosiddende i Danmark mulighed for at foretage pengeoverførsler til personer i de udvalgte lande og regioner, som vi underretter dig om via vores websted og/eller mobilapp. Vores Tjenester fungerer på en sådan måde, at en "afsender" bruger vores Tjenester til at sende penge, og en "modtager" modtager penge, der udbetales via vores Tjenester.

En " Transaktion" betyder en betalingsordre afgivet af en Afsender, der beder os om at foretage en udbetaling til en Modtager via vores Tjenester. "Transaktionsbeløbet" er beløbet, der betales til os af Afsenderen for at foretage en udbetaling til Modtageren. "Udbetalingsbeløbet" er det beløb, der udbetales til Modtageren.

2.2 Vi anbefaler, at du bruger vores Tjenester til at sende penge til venner og familie, og derfor bør du ikke bruge vores tjenester til at sende penge til fremmede.

2.3 Tredjepartsaftaler. For at bruge vores Tjenester, skal du muligvis indgå Aftaler med andre tjenesteudbydere, som vi kalder "Tredjepartstjenesteudbydere". For eksempel, hvis du bruger vores Tjenester via vores mobilapp, skal du muligvis indgå en Aftale med producenten af din mobilenhed og din netværksoperatør. Du accepterer, at overholde vilkårene i de Aftaler, som du indgår med Tredjepartstjenesteudbydere, og som er relateret til din brug af vores Tjenester.

3. KOM GODT I GANG OG BRUG AF VORES TJENESTER

(Bemærk også de vigtige tjenestebegrænsninger angivet i afsnit 7)

3.1 Profiloprettelse. For at bruge vores Tjenester, skal du oprette en Remitly-profil (din "Profil" ). Din Profil giver os mulighed for at registrere visse oplysninger om dig, herunder din transaktionshistorik. Din Profil bruges ikke som middel til at foretage betalingstransaktioner. Derfor er din Profil ikke en bank- eller betalingskonto, og den opbevarer ikke nogen form for værdi (elektronisk eller på anden måde). Bemærk venligst også afsnit 8 om, hvordan og hvorfor vi indsamler og bekræfter personoplysninger.

3.2 Sådan opretter du en Profil. For at oprette en Profil, er du ansvarlig for og skal:

a. give os fuldstændige, rigtige og sandfærdige oplysninger som påkrævet af os fra tid til anden (herunder oplysninger om dig og eventuelle oplysninger og/eller dokumenter, som vi med rimelighed kan kræve). De oplysninger, som du giver, bruges også af os til at fastslå, hvorvidt du er berettiget til at bruge vores Tjenester;

b. udføre eventuelle registreringsopgaver på den måde og i den form, der med rimelighed kræves af os. Dette kan indebære, at du opretter sikkerhedsoplysninger i forbindelse med login (såsom en adgangskode eller personligt identifikationsnummer) ( "Sikkerhedsoplysninger i forbindelse med login" ), og/eller henter vores mobilapp (hvis relevant), og

c. foretager enhver anden handling, som vi, vores eller dine tredjepartstjenesteudbydere med rimelighed kan kræve af dig for at få adgang til og bruge Tjenesterne.

3.3 Du skal udelukkende bruge vores Tjenester til dine egne formål. Du skal ikke oprette en Profil eller foretage en Transaktion på vegne af, eller ved at bruge en identitet tilhørende, nogen anden person.

3.4 Det er meget vigtigt, at de oplysninger, som du giver os, forbliver rigtige, og i særdeleshed, at du altid underretter os om din nuværende adresse. Ændringer til din primære bopælsadresse kan kræve, at du accepterer andre Remitly-tjenestevilkår for den region, som du er tilflyttet. Hertil kommer, da visse Tjenester for øjeblikket kun tilbydes i udvalgte regioner, kan ændringer til din primære bopælsadresse resultere i, at du ikke længere er berettiget til visse Tjenester. Hvis eventuelle oplysninger, som du giver os (herunder din postadresse og/eller e-mailadresse) ændrer sig over tid, skal du omgående underrette os og/eller omgående ændre oplysningerne på din Profil, således at de oplysninger, som du har givet os altid er rigtige, sandfærdige og fuldstændige. Du er ansvarlig for at tilvejebringe rigtige og fuldstændige oplysninger til enhver tid, når du bruger vores Tjenester.

3,5 Berettigelseskrav for at bruge vores tjenester. Som en del af Profiloprettelsesprocessen, vil du blive bedt om at acceptere denne Aftale (og sådanne øvrige dokumenter, som kan angives af os fra tid til anden). Du skal være mindst atten (18) år for at få adgang til eller bruge vores Tjenester som en Afsender. Vi er registreret og har licens til at udføre vores Tjenester i Storbritannien og visse EU-lande, herunder Danmark, og du skal være hjemmehørende og bosiddende i Danmark for at bruge de Tjenester, som leveres af os. Hvis du er bosiddende i en anden region, kan du få adgang til den Aftale, der gælder for dig fra webstedet, for vores Tjenester i dit land eller din region.

3.6 Begrænsede personer og territorier. Du er muligvis bevidst om, at der er love og forordninger, der pålægger visse lande og enkeltpersoner sanktioner, hvilket betyder, at organisationer såsom vores, er begrænsede i leveringen af vores Tjenester, hvis de er omfattet af sådanne forhold. Du skal ikke bruge vores Tjenester, hvis du befinder dig eller handler i visse regioner eller på anden måde, hvor det er forbudt ved lov at levere vores Tjenester. Disse begrænsninger findes i offentlige dokumenter såsom Listen over særligt udpegede statsborgere og Listen over ikke-samarbejdsvillige lande og territorier. Vi leverer muligvis heller ikke alle eller nogle af vores Tjenester til andre personer eller regioner (uanset om de er opført på en sanktionsliste eller ej), hvis, for eksempel, vi ved at gøre det ikke ville kunne overholde de love, der vedrører vores Tjenester. Brug af visse Tjenester kan også have yderligere berettigelseskrav, der skal bekræftes, inden du bruger sådanne Tjenester.

3.7 Profilgrænse. Du må kun registrere og åbne 1 (en) Profil, og vi kan sætte grænser for antallet af e-mailadresser og betalingsinstrumenter, som kan være forbundet med din Profil.

4. AFSENDELSE AF PENGE

4.1 Finansieringsinstrumenter. For at sende penge via vores Tjenester skal du bruge et tilladt Finansieringsinstrument (såsom dit betalingskort eller kreditkort) (" Finansieringsinstrument"), som vi beskriver i vores Tjenester. Vi kan sætte grænser for antallet af Finansieringsinstrumenter, som du kan bruge via vores Tjenester.

4.2 Brug af dine Finansieringsinstrumenter. Du er forpligtet til at give os (eller give os tilladelse til at få adgang til) oplysninger om et Finansieringsinstrument for at udføre Transaktioner fra sag til sag. Vi kan også kræve oplysninger om dit Finansieringsinstrument for at betale gebyrer og andre forpligtelser, der følger af din brug af vores Tjenester. Du skal kun give os oplysninger om et Finansieringsinstrument, hvis:

a. det er et Finansieringsinstrument, der ikke er udløbet, og ellers er gyldigt,

b. du er en autoriseret og lovlig ejer af Finansieringsinstrumentet/Finansieringsinstrumenterne

Du giver os tilladelse til at bekræfte, at dit Finansieringsinstrument er gyldigt hos den udstedende betalingstjenesteudbyder. Vi kan bekræfte dit Finansieringsinstrument ved at indsende en anmodning om en betalingsgodkendelse og/eller en kreditering af lav værdi og/eller debitering til Finansieringsinstrumentet, i overensstemmelse med reglerne for det relevante kort og den relevante betalingsordning. Vi overholder alle regler for kort og betalingsordninger om at refundere test-betalingsbeløb, der er trukket på dit Finansieringsinstrument.

4.3 Behandling af dine Transaktioner. Hvis du indsender en Transaktion, anmoder du om, at vi behandler din Transaktion. Du accepterer, at vi kan acceptere eller afvise dit tilbud om at behandle din Transaktion i henhold til vilkårene i denne aftale, og at vi ikke er forpligtede til at foretage eventuel Transaktion for dig, hvis, for eksempel, du har misligeholdt enhver af​dine forpligtelser, der er angivet i denne brugeraftale på en væsentlig måde (og til dette formål, skal du sørge for, at du ikke udfører eventuelle "Begrænsede Aktiviteter" , der er nævnt i afsnit 7). Bemærk venligst, at vores Tjenester kun stilles til rådighed for forbrugere, det vil sige, de stilles kun til rådighed for enkeltpersoner, der handler til formål, der udelukkende eller hovedsageligt ligger uden for en enkeltpersons fag, virksomhed, håndværk eller erhverv. Hvis du bruger vores Tjenester for en virksomhed, overtræder du denne Aftale, og vi kan stoppe din brug af vores Tjenester til enhver tid uden erstatningsansvar over for dig. Se også afsnit 7.2 om de begrænsninger, der gælder for midler, der sendes til Indien.

4.4 Udførselstider for Transaktioner. Med forbehold af de øvrige vilkår i denne Aftale, accepterer du, at vi vil udvise behørig og rimelig dygtighed og omhu med henblik på at udføre dine Transaktioner og kreditere midler til din Modtagers betalingstjenesteudbyder med følgende udførelsestider, efter at vi har modtaget din gyldige Transaktionsbetalingsordre på en Hverdag, som kan være:

a. så snart vores partnere og betalingsnetværk, der står til rådighed for os, giver os mulighed for det, eller

b. som vi ellers kan meddele dig på det tidspunkt, hvor du indsender overførslen (som kan være inden for få timer efter, at vi modtager din gyldige betalingsordre).

Der er særlige regler, som gælder for timingen af særlige betalinger, hvor vor Service tillader, at du sender penge inden formEuropæisk Økonomisk Samarbejdsområde, (som også er kendt som “EØS” - denne region omfatter alle lande i Den europæiske Union samt Liechtenstein, Island og Norge).

Disse udførelsesregler for særlige betalinger er:

• Betalinger udført i Euro til modtagere i EØS – disse gøres tilgængelige for modtagerens leverandør af betalingsservice ikke senere end slutningen af den følgende hverdag efter, at vi modtager din gyldige ordre om transaktionsbetaling i overensstemmelse med betingelserne i denne Aftale.

• Betalinger udført i Euro til modtagere i EØS – disse gøres tilgængelige for modtagerens leverandør af betalingsservice ikke senere end slutningen af den følgende hverdag efter, at vi modtager din gyldige ordre om transaktionsbetaling i overensstemmelse med betingelserne i denne Aftale.

Vi er enige i, at “reglerne om udførelse af særlige betalinger”, der er vist ovenfor, ikke gælder for betalingstransaktioner, der er gennemført i andre valutaer.

Tidspunktet for modtagelsen af din betalingsordre er, når vi modtager den, med forbehold af vilkårene i denne Aftale. Hvis vi ikke modtager din betalingsordre på en hverdag, kan vi behandle modtagelsen af ​​din betalingsordre på den følgende hverdag.

Bemærk venligst, at selv om modtagerens betalingsudbyder sandsynligvis er retligt forpligtet til at stille disse midler til rådighed, når de modtager dem, kan der være yderligere forsinkelser i din modtagers modtagelse af midlerne, afhængigt af forhold såsom modtagerens betalingstjenesteudbyders åbningstider, samt deres gennemførelse af deres egne kundeidentitetskontroller af modtageren.

4.5 Hvad vi skal bruge fra dig for at behandle dine Transaktioner. Vores forpligtelser i 4.4 ovenfor, er også underlagt:

a. At du tilvejebringer de oplysninger for os, som vi har brug for. Vi behandler kun din betalingsordre som gyldigt modtaget af os, hvis du har givet os aktuelle, rigtige og et fuldstændigt sæt af oplysninger om:

i. dig selv og din brug af vores Tjenester - såsom din e-mailadresse, dit mobilnummer, adgangskode, eventuelle Sikkerhedsoplysninger i forbindelse med login eller anden identifikator, som vi måtte fortælle dig, vi skal bruge, og

ii. Transaktionen - såsom korrekte, rigtige og fuldstændige oplysninger om Modtageren og alle obligatoriske oplysninger, som der kræves af dig, når du udfylder vores betalingstransaktion-udførelsesstrømme. Vi er ikke erstatningsansvarlige over for dig for eventuelle tab i forbindelse med udførelsen af en transaktion, hvis du ikke giver os de korrekte, rigtige og fuldstændige oplysninger om din Modtager (herunder, uden begrænsning, deres bankoplysninger).

b. At du har tilstrækkelige midler. Selvom der kan være omstændigheder, hvor vi kan gøre det, er vi ikke forpligtede til at betragte din betalingsordre som modtaget af os eller behandle din Transaktion, hvis du ikke har (eller vi ikke har modtaget) tilstrækkelige godkendte midler, således at vi kan foretage Transaktionen. Til dette formål er "godkendte midler" midler, som ikke er verserende, som er tilgængelige til brug uden begrænsninger fra dit registrerede og gyldige Finansieringsinstrument, og som er afviklet via deres gældende betalingsnetværksordning.

c. At du giver os gyldigt samtykke til at udføre din Transaktion. Dit gyldige samtykke gives på følgende måde:

i. efter at du på gyldig vis har oprettet en Profil og "logget ind" korrekt på vores tjeneste på den måde, som vi med rimelighed kræver (som kan omfatte, at du tilvejebringer din e-mail og adgangskode eller dit fingeraftryk), klikker du på knappen "Send penge" eller andre knapper, som stilles til rådighed via vores Tjeneste, hvilket fortæller os, at du giver dit samtykke til, at Transaktionen bliver behandlet, og/eller

ii. Du beder os om at foretage en Transaktion på enhver anden rimelig måde, som vi kan fortælle dig om, når du ønsker at udføre en Transaktion ved brug af vores Tjeneste.

d. Andre tilladte forsinkelser i behandlingen af dine Transaktioner. Behandlingen af din Transaktion kan blive forsinket af vores bestræbelser på at bekræfte din identitet, på at finde ud af mere om din brug af vores Tjenester (som når vi udfører 'niveau-gennemgange' af forbrugsgrænser), udfører kontroller af svig og bekæmpelse af hvidvaskning af penge, validerer dine Finansieringsinstrumenter og ellers overholder love og/eller styrer vores økonomiske risiko. Vi behandler ikke din anmodning om at behandle en Transaktion, der skal indsendes korrekt til os, eller modtages af os, indtil vi er trygge ved, at disse forhold er opfyldt til vores tilfredshed (med rimelighed).

4.6 Din betalingsgodkendelse til os. For at vi kan behandle din Transaktion giver du os tilladelse til at opkræve ethvert af de Finansieringsinstrumenter, som vi er i stand til at acceptere (som kan omfatte dit godkendte kreditkort og/eller betalingskort). Du kan trække dit samtykke til at vi opkræver dit Finansieringsinstrument tilbage ved at fjerne det fra din Profil. Hvis din betaling mislykkes, giver du os tilladelse til at prøve igen én eller flere gange ved hjælp af det samme Finansieringsinstrument. Ved at tilføje et Finansieringsinstrument til din Profil hos os eller på anden måde finansiere en betaling med det, fortæller du os, at du er den lovlige bruger af det/de pågældende Finansieringsinstrument(er). Du bedes også være opmærksom på visse gebyrer, som du kan være ansvarlig for, når du bruger forskellige typer af Finansieringsinstrumenter, som yderligere beskrevet i afsnit 4 (Betaling for vores Tjenester og Valutaveksling).

4.7 Transaktionsoplysninger. Medmindre vi har begrænset din brug af vores Tjenester, kan du få adgang til dine oplysninger om udførte betalingstransaktioner og andre oplysninger i forbindelse med din transaktionshistorik ved at logge ind på din Profil på vores websted og klikke på fanen "Overførselshistorik" (eller et sådant andet område, som vi kan stille til rådighed fra tid til anden for at vise din transaktionshistorik hos os). Du accepterer at gennemgå dine Transaktioner via din Profil i stedet for at modtage periodiske opgørelser med posten.Du vil også kunne få adgang til en rapport, der kan hentes via afsnittet "Overførselshistorik" på din Profil. Afsnittet "Overførselshistorik" vil også vise relevante oplysninger om dine Transaktioner, herunder alle afholdte gebyrer og eventuelle andre beløb, der er opkrævet af dig i den relevante periode. "Overførselshistorik" opdateres og stilles kun til rådighed, hvis der har været eventuel aktivitet eller gebyrer er blevet afholdt i den relevante periode. Den måde, hvorpå vi tilvejebringer transaktionsoplysningerne giver dig mulighed for at opbevare og gengive oplysningerne uændret, for eksempel, ved at udskrive en kopi. Vi sikrer, at du kan se oplysningerne om hver Transaktion online i mindst 13 måneder fra det tidspunkt, hvor de først stilles til rådighed.

4.8 Sørg for, at du giver os de rigtige Transaktionsoplysninger - det er muligt, at de ikke kan rettes bagefter. Når du foretager en Transaktion hos os, er det dit ansvar at sikre, at alle Transaktionsoplysningerne er fuldstændige, rigtige og korrekte (herunder, uden begrænsning, modtagerens oplysninger samt deres "udbetalingsoplysninger"). Med forbehold af den undtagelse, der følger, når vi har modtaget din Transaktionsbetalingsordre, kan vi ikke ændre den (vi kan heller ikke "tilbagekalde" den på dette tidspunkt). Dog kan du være berettiget til en refusion under visse omstændigheder, og du kan annullere en gyldig Transaktion til enhver tid, mens den er under behandling. Se afsnit 9 for flere oplysninger.

4.9 Andre rettigheder, der er tilgængelige for dig. Du kan have visse rettigheder og beskyttelser, der tildeles dig i henhold til din Aftale med din Finansieringsinstrumentudbyder eller generelt ved lov med hensyn til betalingerne for en Transaktion foretaget med dit registrerede kredit- eller betalingskort (såsom britiske brugeres evne til potentielt at holde din kreditkortudsteder ansvarlig i henhold til afsnit 75 i Consumer Credit Act fra 1974). Du bør gennemgå din Aftale med din Finansieringsinstrumentudbyder for oplysninger om sådanne beskyttelser.

5. BETALING FOR VORES TJENESTER OG VALUTAVEKSLING

5.1 Vores Servicegebyr. Som modydelse for levering af vores Tjenester til dig, accepterer du at betale os et servicegebyr ( "Servicegebyr" ) for hver Transaktion, som du indsender til os ud over Transaktionsbeløbet, og alt sammen på det tidspunkt, hvor du indsender en Transaktion til os. Tydelige oplysninger om det diskrete Servicegebyrbeløb i forbindelse med en Transaktion, vil blive stillet til rådighed for dig, før du giver os dit samtykke til at udføre din Transaktion, således at du får tid til at overveje, hvorvidt du ønsker at blive opkrævet det pågældende Servicegebyr for vores Tjeneste. Du kan finde oplysninger om vores Servicegebyrer her For nogle Tjenester, kan vi Aftale ikke at opkræve et Servicegebyr. Betaling af vores Servicegebyr og Transaktionsbeløbet i den gældende valuta forfalder og skal betales af dig til os på det tidspunkt, hvor Transaktionen indsendes af dig til behandling. Du accepterer, at vi kan trække eventuelt Servicegebyr eller andet gebyr, som du måtte skylde os fra eventuelt Transaktionsbeløbet, som vi kan stille til rådighed for din udpegede Modtager.

5.2 Sådan kan du betale os for vores Tjenester. Vi giver dig kun tilladelse til at betale for vores Tjenester (herunder betaling af Transaktionsbeløbet og eventuelle gældende Servicegebyrer):

a. i overensstemmelse med instruktionerne, som vores Tjeneste tilvejebringer for dig, når du foretager betalingen, og

b. ved brug af enten:

i. et betalingskort eller kreditkort, som skal være af de acceptable mærker, som vi underretter dig om via vores tjeneste ("Eksprestransaktion").

Under ingen omstændigheder er vi forpligtede til at acceptere betaling for vores Tjenester ved brug af andre betalingsmetoder. Hvis du betaler os (eller forsøger at betale os) via en anden betalingsmetode (f.eks. i kontanter) eller på en måde, som ikke er medtaget i vores underretning til dig om at foretage betaling, er vi ikke forpligtede til at levere vores Tjenester til dig og dette vil blive behandlet af os som en overtrædelse af dig af et væsentligt vilkår i denne Aftale.

5.3 "Eksprestransaktioner". Hvis du bruger vores "Eksprestransaktion"-tjeneste, accepterer du at betale os med et betalingskort eller kreditkort, og du accepterer endvidere at betale os Transaktionsbeløbet samt eventuelt gebyr eller eventuel afgift, som du skylder os i henhold til denne Aftale med dit udpegede betalings- eller kreditkort. Hver gang du indsender en Transaktion til os, accepterer du, at vi er autoriseret til at opkræve dit udpegede betalings- eller kreditkort for enhver pengeoverførselstransaktion samt de gebyrer, som du skylder os, før vi udfører vores betalingstjenester eller eventuel anden transaktion.

5.4 Andre gebyrer, som du måtte skylde os. Hvis du indsender en Transaktion, der resulterer i at vi bliver opkrævet et gebyr som følge af, at dit Finansieringsinstrument ikke bliver brugt på en potentielt legitim måde, accepterer du at betale os et beløb svarende til det beløb, som vi bliver opkrævet. Nærmere bestemt, hvis du indsender en Transaktion, som resulterer i at vi bliver opkrævet "NSF-gebyrer", "tilbageførselsgebyrer" eller andre lignende omkostninger, accepterer du at tilbagebetale alle sådanne gebyrer til Remitly. Disse andre gebyrer og afgifter forfalder af dig til os på det tidspunkt, hvor vi underretter dig om, at det pågældende gebyr eller den pågældende afgift er opstået.

For at forklare nogle af disse gebyrer nærmere: et "NSF-gebyr" (også kendt som et gebyr for "utilstrækkelige midler") opstår i det omfang, at vi underrettes om og opkræves et gebyr fra vores bankpartnere, når der ikke er tilstrækkelige midler på bankkontoen, som du bruger til at finansiere din Transaktion.

Et "tilbageførselsgebyr" opstår efter, at en bruger af et kort anfægter en transaktion direkte over for deres kortudsteder (såsom en bank). For eksempel kan det forekomme, hvis en kortbruger indgiver et krav til deres bank om, at en betaling foretaget på det pågældende kort som en del af brugen af vores tjeneste er blevet foretaget ulovligt, og derefter indgiver den pågældende kortudsteder et endeligt krav mod os for at være involveret i en sådan Transaktion.

5.5 Valutaomregning og vekselkurser. Vores Tjenester giver dig kun mulighed for at sende pengeoverførsler i visse valutaer. Normalt vil dette være den valuta, som er tilgængelig i Modtagerens land eller region, men kan omfatte andre. Vores onlineformularer beregner den valuta, der er tilgængelig for din modtager og hvilken vekselkurs, der vil finde anvendelse. Du kan tjekke dette, før du foretager en Transaktion, og du vil også blive underrettet om det i vores meddelelse om Transaktionsbekræftelse. Du anerkender og accepterer, at vi kan modtage indtægter fra vekselkursen på en Transaktion, og ved at bede os om at behandle en Transaktion via vores Tjeneste, accepterer du anvendelsen af vekselkursen, der er beregnet for den pågældende Transaktion.

5.6 Du er ansvarlig for tredjepartsgebyrer og -afgifter. Når du bruger vores Tjenester, kan andre tredjeparter opkræve gebyrer, omkostninger eller andre afgifter. Dette kan omfatte din bank, kortudsteder, telefonudbyder, internettjenesteudbyder. For eksempel kan nogle kreditkortudstedere betragte brugen af ​​dit kreditkort med henblik på at bruge vores Tjenester som et "kontantforskud" , og kan pålægge transaktionen yderligere gebyrer og renteudgifter. Desuden kan din telefon- og/eller internettjenesteudbyder opkræve gebyrer for data- og kommunikationstjenester. Du (og ikke vi) er ansvarlig for eventuelle gebyrer, afgifter, omkostninger og/eller udgifter, der opkræves af sådanne tredjeparter i forbindelse med din brug af vores Tjenester. Tjek venligst dine aftaler med disse tredjepartsudbydere for nærmere oplysninger om enhver af disse ekstra omkostninger.

5.7 Skatter. Indberetningen og betalingen af eventuelle gældende skatter som følge af din brug af Tjenesterne er dit ansvar. Du accepterer at overholde alle gældende skattelove i forbindelse med din brug af Tjenesterne, herunder uden begrænsning, indberetning og betaling af eventuelle skatter, der opstår i forbindelse med dine Transaktioner foretaget via Tjenesterne.

6. MODTAGELSE AF PENGE

6.1 Tjenesteudbydere. Vi arbejder med lokale banker og andre tredjepartsvirksomheder (hver især, en "Tjenesteudbyder" ) med henblik på at stille midler til rådighed til modtagere, som kan stilles til rådighed via bankindskud, afhentning af kontanter eller andre metoder, som vi kan beskrive via vores Tjenester. Vi forsøger at give aktuelle oplysninger på vores websted om vores Tjenesteudbyderes beliggenhed, tilgængelighed og åbningstider. Bemærk venligst, at disse kan ændre sig uden vores kendskab, og vi er ikke ansvarlige for eventuelle unøjagtige eller ufuldstændige oplysninger, der kan blive lagt op på webstedet på grund af, at vi forsynes med unøjagtige, ufuldstændige eller forældede oplysninger. Vi annullerer midler, der stilles til rådighed for Modtagere i form af afhentning af kontanter, hvis de ikke afhentes på gyldig vis inden for 60 dage efter, at de første gang stilles til rådighed, og i det omfang det er muligt, refunderer beløbene til Finansieringsinstrumentet, der blev brugt til at sende betalingen (yderligere underlagt vores betalingsbehandlingspartneres tider og betingelser).

6.2 Bekræftelse. Modtagere er forpligtede til at bevise deres identitet, før de modtager midler ved at fremvise gyldig legitimation. Ligeledes kan det være nødvendigt for modtagere at tilvejebringe et referencenummer eller anden lignende identifikator forbundet med deres Transaktioner. De nærmere oplysninger, der kræves, vil afhænge af Modtagerens Tjenesteudbyder, og du kan blive underrettet herom via vores Tjeneste.

7. VIGTIGE TJENESTEBEGRÆNSNINGER

7.1 Vores generelle ret til at begrænse din brug af vores Tjeneste. Ud over de begrænsninger, der er beskrevet andetsteds i denne Aftale, kan vi afvise enhver Transaktion, hvor det med rimelighed er nødvendigt for at beskytte dig og/eller os eller på anden måde påkrævet, således at vi overholder lovkrav eller forskriftsmæssige krav. Du accepterer, at vi også kan oprette generelle praksisser og begrænsninger vedrørende brugen af vores Tjenester, herunder, men ikke begrænset til, pålæggelse af grænser på det beløb, der skal overføres, enten pr. transaktion eller på et samlet grundlag. Disse grænser fastlægges af os og er baseret på vores vurdering af ydeevne og risikofaktorer, som kan omfatte én eller alle af følgende: vores risikovurdering af din Profil, din placering, en Modtagers placering, registreringsoplysningerne, som du tilvejebringer for os og vores evne til at bekræfte dem og eventuelle lovkrav, som vi muligvis skal overholde (f.eks. vil nogle love i en bestemt region muligvis ikke give os mulighed for at levere vores Tjenester med samme funktionalitet, som vi kan levere til dig). Disse grænser kan pålægges individuelle Profiler, eller hvor vi med rimelighed har vurderet, baseret på dokumentation, der pålægges Profiler, der er linkede profiler. Vi kan også bruge svig- og risikomodellering ved vurdering af ​​risikoen forbundet med din brug af vores Tjenester (herunder, når du registrerer din Profil).

7.2 Transaktioner til Indien. Remitly behandler Transaktioner til Indien i henhold til 'Rupee Drawing Arrangements', som er fastlagt af Reserve Bank of India. Du forstår, at brug af Tjenesten til kommercielle formål eller bidrag til velgørende organisationer, er forbudt.

7.3 Begrænsede aktiviteter. I tillæg til ovenstående, behandler vi følgende forhold som "Begrænsede Aktiviteter" , det vil sige, hvis du:

a. bruger vores Tjenester (eller vi med rimelighed har mistanke om, at du har brugt eller vil bruge vores Tjenester) til eventuelle ulovlige formål eller i strid med eventuel gældende lovgivning, som påvirker os eller din brug af vores Tjenester (herunder men ikke begrænset til, svig, finansiering af en terrororganisation og/eller hvidvaskning af penge).

b. bruger vores Tjenester i forbindelse med seksuelt orienterede materialer eller tjenester, hasardspil, køb eller salg af tobak, tobaksrelaterede artikler, skydevåben, receptpligtig medicin, eller andre kontrollerede stoffer. Det er også forbudt for dig at bruge vores Tjenester i et forsøg på at misbruge, udnytte eller omgå brugsbegrænsninger, der er pålagt af os eller en anden bruger,

c. vertræder eventuelt væsentligt vilkår eller betingelse i denne Aftale (eller eventuel anden aftale, som du har indgået med os), eller du sender penge til en Modtager, hvis handlinger eller undladelser ville blive behandlet som et brud på eventuel aftale med os, hvis de havde indgået aftalen med os (hvilket i begge tilfælde ikke er et uvæsentligt eller teknisk brud),

d. udgør en uacceptabel form for erstatningsansvar, kredit- og/eller svig-risiko for os og/eller vores brugere (som vi med rimelighed fastslår, baseret på dokumentation),

e. tilvejebringer falske, ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger, der er væsentlige (herunder, uden begrænsning, eventuelle oplysninger som en del af vores Profiloprettelsesproces og/eller de oplysninger, som vi anmoder om fra dig for at udføre en Transaktion),

f. undlader at samarbejde i en undersøgelse eller undlader at tilvejebringe yderligere oplysninger eller bekræftelse om dig eller din brug af vores Tjenester, som vi med rimelighed kan anmode om,

g. giver dig selv et kontantforskud fra dit kreditkort (eller hjælper andre med at gøre det) eller på anden måde forsøger at anskaffe flere midler, end du er berettiget til (som undertiden omtales som et "double dip" eller uberettiget berigelse) i løbet af en tvist ved at modtage eller forsøge at modtage midler fra både os, en anden bruger af vores Tjenester, bank, eller betalingskort- eller kreditkortselskab for den samme transaktion;

h. administrerer en Profil, der er knyttet til en anden Profil, herunder dem, der har deltaget i enhver af disse Begrænsede Aktiviteter,

i. får adgang til vores Tjenester fra et land eller en region uden for Danmark, som ikke er tilladt af os eller på anden måde bruger en "anonymiserende proxy" eller et andet værktøj, som gør, at din brug af internettet ikke kan spores,

j. bruger eventuel robot, spider, scraper eller automatisk enhed eller manuel proces til at overvåge eller kopiere vores websted eller app, eller på anden måde viser, bruger, kopierer eller ændrer Remitlys intellektuelle ejendom på enhver måde (se også afsnit 11 Remitlys intellektuelle ejendom).

Du anerkender og accepterer, at deltagelse i de ovennævnte Begrænsede Aktiviteter ikke er autoriseret af os, og det mindsker din eller andre Remitly-kunders sikre adgang og/eller brug af dit Finansieringsinstrument, din Profil eller Tjenesterne generelt. Du accepterer endvidere at samarbejde med os, som vi med rimelighed kan forlange med henblik på at undersøge eventuel Begrænset Aktivitet forbundet med din brug af vores Tjenester.

7.4 Du accepterer, at du ikke vil udføre eventuelle Begrænsede Aktiviteter. Hvis:

a. du udfører eller forsøger at udføre eventuelle Begrænsede Aktiviteter, eller hvis vi har begrundet mistanke om, baseret på vores faktiske eller formodede viden, der bakkes op af beviser, at du kan have udført Begrænsede Aktiviteter, eller

b. vi med rimelighed har mistanke om en uautoriseret eller svigagtig brug af Tjenesterne, eller om at sikkerheden af din brug af Tjenesterne (herunder sikkerhedsfunktionerne på din Profil og/eller dine Sikkerhedsoplysninger i forbindelse med login) er blevet kompromitteret, eller

c. som vi specifikt har nævnt andetsteds i denne Aftale,

så forbeholder vi os ret til, uden erstatningsansvar over for dig, at træffe de foranstaltninger, der er angivet i afsnit 7.5 nedenfor.

7.5 Foranstaltninger, som vi kan træffe. De foranstaltninger, som vi kan træffe, som nævnt i afsnit 7.4, kan omfatte en eller flere af følgende, afhængig af omstændighederne:

a. forsinke, tilbageføre, annullere, afvise eller nægte at behandle betalingsinstruktionen og/eller ændre transaktionsoplysninger (eller træffe en sådan lignende foranstaltning via andre betalingstjenesteudbydere), og/eller

b. lukke eller suspendere din Profil, din brug af et bestemt Finansieringsinstrument og/eller brug af vores Tjenester (helt eller delvist), herunder undladelse af at levere Tjenesterne til dig i fremtiden, og/eller

c. redigere, ændre, afvise at offentliggøre eventuelt indhold og/eller nægte at udføre eventuel betalingsinstruktion eller dataoverførsel forbundet med eventuel Begrænset Aktivitet, og/eller

d. indberette transaktionen og eventuelle andre relevante oplysninger om dig og din brug af vores Tjenester (herunder Profiloplysninger og dine personoplysninger) til en tilsynsmyndighed, politiet eller anden retshåndhævende myndighed og/eller offentlig myndighed eller organ, og/eller

e. hvis relevant, kræve skadeserstatning fra dig.

7.6 I tilfælde af, at vi suspenderer, nægter at udføre en betalingstransaktion og/eller på anden måde begrænser din brug af vores Tjenester, vil vi forsøge at underrette dig, hvis tilladt ved lov, via elektroniske midler (såsom via vores websteder, mobilapp, e-mail, smartphone-meddelelser, telefon og sms), medmindre vi kommunikerer med dig på en anden måde, hvis hensigtsmæssigt og/eller sikrere at gøre det. Vi vil også underrette dig på forhånd om årsagerne til at sådanne foranstaltninger træffes, eller, hvor vi ikke er i stand til at gøre det, umiddelbart efter suspensionen eller begrænsningen er blevet pålagt, (medmindre underretning af dig ville være i strid med eventuelle love eller på anden måde kompromittere rimelige sikkerhedsinteresser). Afhængigt af omstændighederne vedrørende eventuel suspension eller ophør af din brug af vores Tjenester, kan vi løfte suspensionen og/eller begrænsningen så hurtigt som praktisk muligt, efter at årsagerne til suspensionen og/eller begrænsningen ikke længere eksisterer. Suspension af din brug af en Tjeneste vil ikke påvirke dine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne Aftale, som opstår før eller efter en sådan suspension eller med hensyn til eventuelle ikke-opsagte Tjenester.

7.7 Intet i dette afsnit begrænser dine rettigheder til at klage over vores beslutninger (uformelt via vores kundeservicekanaler, indgivelse af et krav mod os til Ombudsmanden for finansielle tjenester (se afsnit 15) eller i retten).

8. HVORDAN OG HVORFOR VI INDSAMLER PERSONOPLYSNINGER

8.1 Vores Databeskyttelses- og Cookie-politikker. Behandlingen af​dine personoplysninger er underlagt vores Databeskyttelsespolitik og vores Cookie-politik, som kan findes på vores websted, og er beskrevet yderligere i denne Aftale. Ved at acceptere denne Aftale, accepterer du også vilkårene i disse Politikker. Du bør udskrive eller hente og opbevare en kopi af disse Politikker med denne Aftale.

8.2 Deling af dine oplysninger uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Bemærk venligst, at de oplysninger, som du tilvejebringer for os i forbindelse med brug af Tjenesterne (herunder via vores websted, mobilapp og/eller din Profil), bliver overført uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Denne overførsel foretages med henblik på behandling af os, vores koncernselskaber og nøje udvalgte tredjepartsleverandører, og vil omfatte en overførsel til USA og andre lande, hvor lovene vedrørende behandling af dine oplysninger kan være mindre strenge end lovene i dit eget land. Yderligere oplysninger er angivet i vores Databeskyttelsespolitik. Ved at bruge vores Tjenester, giver du dit samtykke til denne overførsel.

8.3 Kundeidentifikationsprogram. Vi er forpligtede ved lov til at indsamle, bekræfte og registrere oplysninger om dig. Vi kan kræve, at du giver os ikke-offentlige, personlige, identificérbare oplysninger og andre relaterede dokumenter. Vi kan også lovligt indsamle oplysninger om dig fra andre kilder uden din viden, herunder ikke-personligt identificerende oplysninger, som vi indsamler, når du får adgang til og/eller bruger vores Tjenester. Se venligst vores Databeskyttelsespolitik og Cookie-politik.

8.4 Offentlige videregivelser. Vi kan give oplysninger om dig og dine Transaktioner til offentlige myndigheder og retshåndhævende myndigheder, som beskrevet i vores Databeskyttelsespolitik.

8.5 Bekræftelse af dine personoplysninger. Du giver os tilladelse til at foretage eventuelle henvendelser, til dig eller andre, som er nødvendige for at validere de oplysninger, som du tilvejebringer for os. Dette kan omfatte, at bede dig om yderligere oplysninger, at kræve, at du træffer foranstaltninger med henblik på at bekræfte ejerskabet af din e-mailadresse eller finansielle instrumenter, at bekræfte dine oplysninger i forhold til tredjepartsdatabaser, eller gennem andre kilder, såsom et kreditoplysningsbureau.

9. FEJLLØSNING, ANNULLERINGER OG REFUSION

9.1 Fejlløsning. Du bedes underrette os til enhver tid, hvis du oplever eventuelle problemer med Tjenesten. Vi vil ikke søge at holde dig erstatningsansvarlig for eventuel uautoriseret brug af din profil af enhver person, forudsat at vi er overbeviste om, at du ikke har handlet svigagtigt. Du bedes underrette os uden unødig forsinkelse om eventuelle uautoriserede eller forkert udførte Transaktioner og/eller eventuelt andet tab, tyveri eller uretmæssig tilegnelse forbundet med brugen af vores Tjenester. Du skal under alle omstændigheder kontakte os senest 13 måneder efter den dato, hvor din Transaktion blev udført. Hvis du ikke omgående underretter os inden for dette tidsrum, vil vi muligvis ikke kunne hjælpe dig eller udstede en refusion. Du kan kontakte os ved hjælp af kontaktoplysningerne i afsnit 16.1 eller via e-mailadressen abuse@remitly.com. For flere oplysninger om fejlløsning, bedes du klikke her.

9.2 Refusion før din Transaktion gennemføres. Du kan annullere en gyldig Transaktion til enhver tid forud for dens gennemførsel. Gennemførsel betyder, at din Modtager har gjort krav på de penge, som du har sendt (såsom ved afhentning af kontanter, levering, eller hvis midlerne er blevet krediteret til Modtagerens bankkonto). Ved modtagelse af din anmodning om at annullere en Transaktion, kan vi bekræfte med vores tjenesteudbydere for at fastslå, hvorvidt Transaktionen blev annulleret, inden vi udsteder en refusion til dig. Transaktionsbeløbet kan ikke refunderes efter gennemførsel.

9.3 Vores goodwill-garanti. Hvis du ikke er tilfreds med vores tjeneste af enhver årsag, vil vi refundere dig Servicegebyrbeløbet for den gældende Transaktion (vores "Goodwill-garanti" ). Vores Goodwill-garanti ydes af Remitly U.K. Ltd., beliggende på Eighth Floor, Ten Bishops Square, London, Storbritannien, E1 6EG, til sine danske kunder. For at modtage vores Goodwill-garanti, skal du kontakte os ved enten at ringe til os på +45 808 20381, sende os en e-mail på service@remitly.com eller skrive til os på: Remitly U.K., Ltd attn.: Customer Service Welby House, 96 Wilton Road, London SW1V 1DW inden for 180 dage efter Transaktionen. Vores Goodwill-garanti ydes til dig i tillæg til dine juridiske rettigheder og påvirker ikke dine rettigheder i henhold til lovgivningen, såsom med hensyn til vores udførsel af Tjenesterne med rimelig dygtighed og omhu. Se venligst også afsnit 14 (Vores ansvar for tab eller skade, som du pådrager dig).

9.4 Betaling af refusion. Refusion krediteres til det samme Finansieringsinstrument, der blev brugt til at betale for Transaktionen. Refusion foretages kun i valuta, som du har betalt os og vil ikke blive justeret for at tage højde for ændringer i værdien af valutabeløbet eller eventuel anden fremmed valuta fra det tidspunkt, hvor din Transaktion blev indsendt. Med undtagelse af en refusion i forbindelse med et gyldigt krav om, at din betaling var uautoriseret, hvis Finansieringsinstrumentet, som du brugte til at betale for den oprindelige Transaktion ikke længere er gyldigt, og vi ikke kan finde en gensidigt acceptabel løsning, er vi ikke forpligtede til at udstede refusionen. Derudover er vi ikke ansvarlige eller erstatningsansvarlige over for dig for eventuelt tab, som du måtte afholde (eller for enhver form for refusion), hvis du sender penge til andre end os selv i forbindelse med din brug af vores Tjenester og/eller din betaling ikke genkendes af os på grund af din tilvejebringelse af forkerte oplysninger.

9.5 Sporing af dine betalinger. Hvis du beder os om at spore en betaling, du har gennemført til en modtager inden for EØS, gør vi det og lader dig vide om resultatet. Kontakt os også venligst, hvis du har sendt en gyldig transaktion til en modtager inden for EØS, og de modtager den senere, end vi er blevet enige om i denne Aftale (se afsnit 5). Hvis det er passende vil vide bede modtagerens bank (se anden anvendelige leverandør af betalingsservice) om at korrigere betalingen.

10. HVOR LÆNGE VARER DENNE AFTALE OG HVORDAN KAN DEN OPSIGES? (SELV OM DU HAR SKIFTET MENING)

10.1 Aftalens varighed. Varigheden af denne Aftale begynder på det tidspunkt, hvor denne Aftale bliver bindende for dig (se afsnit 1.4), og slutter, når den opsiges af enten dig eller af os af enhver årsag. Der er ingen minimumsperiode for denne Aftale.

10.2 Hvornår du kan opsige denne Aftale af enhver årsag. Du kan opsige denne Aftale til enhver tid af enhver årsag ved at lukke din Profil ved at sende os en e-mail på service@remitly.com, eller ved at ringe til os på +45 808 20381.

10.3 Din Fortrydelsesperiode. I tillæg til dine øvrige rettigheder i henhold til vores Aftale, giver loven dig ret til at annullere og opsige denne Aftale under en periode på fjorten (14) dage, som begynder dagen efter at du accepterer denne Aftale "Fortrydelsesperioden." Dette er underlagt visse betingelser, som følger.

10.4 Hvordan du kan annullere vores Aftale under Fortrydelsesperioden. Du kan annullere og opsige denne Aftale under din Fortrydelsesperiode ved at sende en anulleringsmeddelelse til:

a. vores adresse (enten ved personligt fremmøde eller med post) på Welby House, 96 Wilton Road, London SW1V 1DW

b. via e-mail: service@remitly.com

c. ved at ringe til os på +45 808 20381.

10.5 Betingelser relateret til dine rettigheder til at annullere under fortrydelsesperioden. Din Fortrydelsesperiode er underlagt følgende, det vil sige, hvis du opsiger denne Aftale under din Fortrydelsesperiode:

a. før du har indsendt en Transaktion eller på anden måde har foretaget en pengeoverførsel med os, vil nærværende Aftale blive opsagt uden beregning eller annulleringsgebyr, og du vil ikke kunne bruge vores Tjenester, eller

b. efter at du har indsendt en Transaktio n eller på anden måde har foretaget en pengeoverførsel med os, vil vi refundere dig Transaktionsbeløbet (og vores gebyrer) til enhver tid forud for dens gennemførsel. Gennemførsel betyder, at din Modtager har gjort krav på de penge, som du har sendt, enten ved afhentning af kontanter eller kredit for indskud på en bankkonto. Vær dog opmærksom på, at Transaktionsbeløbet ikke refunderes efter gennemførsel. Bemærk venligst også, at der ikke er nogen generel fortrydelsesperiode tilgængelig for Tjenester i forbindelse med udenlandsk valuta. Men hvis du ikke er tilfreds med vores tjeneste af enhver årsag, refunderer vi vores servicegebyrbeløb i henhold til vilkårene i afsnit 9.3 (Vores Goodwill-garanti).

10.6 Hvornår vi kan opsige denne Aftale uden årsag. Vi kan, uden erstatningsansvar over for dig, opsige Aftalen efter eget skøn og uden erstatningsansvar ved at give dig mindst to (2) måneders forudgående skriftlig varsel. Denne ret er i tillæg til de øvrige rettigheder, som vi måtte have til at suspendere eller opsige din brug af vores Tjenester, som kan ske omgående eller med mindre end to (2) måneders forudgående skriftlig varsel - se for eksempel afsnit 7 (Vigtige Tjenestebegrænsninger).

10.7 Hvad sker der efter at min Profil lukkes eller denne Aftale opsiges? Hvis din Profil lukkes og/eller denne Aftale opsiges, accepterer du:

a. mgående at stoppe med at bruge vores Tjenester,
b. at de licenser, der tildeles i henhold til denne Aftale, ophører,
c. at vi inden for en bestemt periode sletter alle dine oplysninger og Kontooplysninger, der opbevares som en del af din brug af vores Tjenester, medmindre vi er forpligtede til at opbevare disse oplysninger ved gældende lovgivning, og
d. at vi ikke er ansvarlige over for dig eller eventuel tredjepart for opsigelse af adgang til vores Tjenester eller for sletning af deres oplysninger eller kontooplysninger.

10.8 Selv hvis vores Aftale er opsagt, kan du stadig være ansvarlig over for os for vores gebyrer. Eventuel opsigelse af denne Aftale fritager dig ikke for eventuelle forpligtelser til at betale for eventuel Transaktion, gebyrer eller omkostninger, der skyldes af dig forud for opsigelsen og eventuelle andre beløb, der skyldes af dig i henhold til denne Aftale. Remitly forbeholder sig udtrykkeligt ret til at påbegynde gældsinddrivelse eller indgive krav mod dig for alle sådanne udestående beløb.

10.9 Overlevelse af afsnit efter at vores Aftale er blevet opsagt. Afsnit af denne Aftale, som med rimelighed er nødvendige for at opfylde eller håndhæve formålet med denne Aftale efter at den er blevet opsagt, vil overleve og forblive i kraft i overensstemmelse med deres vilkår ved ophøret af denne Aftale.

11. REMITLYS INTELLEKTUELLE EJENDOM

11.1 Hvad er "intellektuel ejendom"? Intellektuel ejendom kan være et brand, en opfindelse, et design, en sang eller et andet intellektuelt værk. Yderligere oplysninger om intellektuelle ejendomsrettigheder kan findes via Storbritanniens Intellectual Property Offices websted på www.ipo.gov.uk.

11.2 Ejerskab af tjenestens Intellektuelle ejendom. Du anerkender, at tjenesten, herunder indholdet af dette websted, tekst, grafik, logoer og billeder, samt alle andre Remitly-ophavsrettigheder, -varemærker, -logoer og -produkt- og -servicenavne udelukkende ejes af os, et af selskaberne i vores koncern eller en autoriseret licensgiver ( "Remitlys Intellektuelle ejendom" ). Du er kun autoriseret til at se og beholde en kopi af siderne af vores websted eller vores app til din egen personlige, ikke-kommercielle brug.

11.3 Ingen overførsel af vores intellektuelle ejendomsrettigheder. Denne Aftale overfører ikke nogen af ​​vores intellektuelle ejendomsrettigheder, der eksisterer pr. den dato, hvor vi indgik denne Aftale, ej heller overfører den eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder, som oprettes eller udvikles på vores vegne i løbet af denne Aftale eller på anden måde. Du accepterer endvidere ikke at: (i) fjerne eller ændre nogen forfatter, varemærke eller anden relateret meddelelse eller forklaring vedrørende ophavsret, der vises på vores Websteder og/eller apps (eller trykte sider af dem), eller (ii) krænke vores eller enhver anden tredjeparts ophavsret, patent, varemærke, forretningshemmelighed eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder, eller retten til omtale eller privatliv.

11.4 Licensbevilling. Hvis du bruger vores software som en del af brugen af vores Tjenester, så tildeler vi og vores licensgivere dig en licens, der udelukkende er personlig for dig, samt begrænset, ikke-eksklusiv, genkaldelig, ikke-overdragelig og uden ret til at underlicensere. En "licens" er en juridisk måde, hvorpå vi er i stand til at give dig ret til at bruge noget - i denne sammenhæng, bruger vi betegnelsen til at beskrive, hvordan vi giver dig ret til at bruge tjenesten (herunder dens software). Du har udelukkende tilladelse til at bruge den software, der leveres af os med henblik på at benytte vores Tjenester i henhold til denne Aftale, og ikke til andre formål overhovedet. Medmindre det udtrykkeligt tildeles af os i denne Aftale, skal intet i denne Aftale fortolkes som tildeling af en licens til dig til at bruge ​​vores software eller intellektuelle ejendomsrettigheder.

11.5 Forslag og feedback. Hvis du giver os eventuelle forslag, feedback eller input ("Kundeinput") relateret til vores Tjenester, vil vi (og vores koncernselskaber) eje alle rettigheder, adkomst og interesse i og til Kundeinputtet, selvom du har betegnet Kundeinputtet som fortroligt. Vi og vores koncernselskaber vil være berettigede til at bruge kundeinputtet uden begrænsninger. Du overdrager alle rettigheder, adkomst og interesse i og til kundeinputtet til os og accepterer, at yde os enhver assistance, som vi måtte kræve for at dokumentere, perfektionere og opretholde vores rettigheder i kundeinputtet. Til dette formål er ordet: "overdrage" en juridisk betegnelse, der betyder lovligt at overføre fordelen, såsom at du lovligt overfører fordelen ved kundeinputtet til os.

12. VIGTIGE ANSVARSFRASKRIVELSER

12.1 Generel ansvarsfraskrivelse for vores Tjenester. Selv om vi har til hensigt at opretholde en uafbrudt tjeneste, og vi gør en rimelig indsats for at sikre, at Transaktioner bliver behandlet rettidigt, kan vi ikke love, at din adgang til eller brug af vores Tjenester, herunder den nødvendige tid til at gennemføre behandlingen af betalingstransaktioner, leveres uafbrudt, sikkert, rettidigt eller fejlfrit, eller at vores websted, mobilapp eller Tjenester vil være fri for virusser eller andre skadelige komponenter, hvis forårsaget af omstændigheder uden for vores kontrol, eller hvis vi er forpligtede til at suspendere eller ændre vores Tjenester (helt eller delvist) for at beskytte eventuel uskyldig parts interesser. Ikke alle vores Tjenester vil altid være tilgængelige på den måde, hvorpå du får adgang til dem. For eksempel er nogle Tjenester eller funktioner, som du kan få adgang til ved at bruge vores websted, muligvis ikke tilgængelige via vores mobilapp (og omvendt). Det betyder, at vores erstatningsansvar over for dig er begrænset, hvis der er afbrydelser til vores Tjenester, herunder, men ikke begrænset til: systemfejl eller andre afbrydelser, der påvirker modtagelsen, behandlingen, accepten, gennemførslen eller afviklingen af Transaktioner eller Tjenesterne. Hvis du er utilfreds med vores Tjenester, kan du vælge at ophøre med at bruge vores Tjenester og/eller lukke din Profil til enhver tid ved at sende os en e-mail på service@remitly.com eller ved at ringe til os på +45 808 20381.

12.2 Digitalt indhold, der leveres gratis. I det omfang, du ikke betaler os for digitalt indhold, som vi leverer til dig (såsom vores mobilapp), leverer vi et sådant digitalt indhold "som beset", og det leveres af os uden nogen erklæring eller garanti fra os med hensyn til dets kvalitet, egnethed til ethvert formål, overensstemmelse med eventuel tilvejebragt beskrivelse eller oplysninger, eller eventuelle rettigheder, som vi har med hensyn til dets levering. Med forbehold af afsnit 14.2(b), ("defekt digitalt indhold"), er vi ikke ansvarlige eller erstatningsansvarlige over for dig for eventuelt tab eller skade, som du måtte pådrage dig som følge af din adgang til eller brug af dette digitale indhold.

12.3 Suspension af vores Tjenester. I tillæg til andre rettigheder, som vi måtte have til at suspendere vores Tjenester, kan vi blive nødt til at suspendere levering af vores Tjenester for at: håndtere tekniske problemer eller foretage mindre tekniske ændringer, opdatere vores Tjenester for at afspejle ændringer i relevante love og forskriftsmæssige krav, og/eller foretage ændringer til vores Tjenester, som vi har underrettet dig om (eller hvori du har underrettet os). Derudover kan vi fra tid til anden udføre vedligeholdelse af vores Tjenester, som kan resultere i, at visse dele af vores Tjenester bliver utilgængelige, i hvilket tilfælde vi vil bestræbe os på at underrette dig på forhånd. Vi er ikke erstatningsansvarlige over for dig for den manglende adgang til vores Tjenester af disse årsager.

12.4 Kommercielle Transaktioner. Du bør ikke bruge tjenesten til at sende penge, bortset fra til folk, som du kender. Vi er ikke ansvarlige for kvaliteten eller leveringen af varer eller Tjenester, som du betaler for ved hjælp af vores Tjenester. Du accepterer, at brug af vores Tjenester til at betale for varer og tjenester er på egen risiko. Da vi især ikke er involveret i, eller ansvarlige for, og heller ikke har nogen kontrol over eventuel underliggende aftale, som du måtte have med enhver anden person forbundet med din brug af vores Tjenester, vil vi ikke mægle eventuelle tvister, og heller ikke håndhæve eller fuldbyrde eventuelle aftaler, som du måtte have med sådanne personer.

12.5 Ingen garanti for de tjenester, som dine tredjeparter leverer. Vi garanterer ikke, ej heller er vi ansvarlige eller erstatningsansvarlige for rigtigheden, fuldstændigheden eller brugbarheden af eventuel tredjepartstjenesteudbyder, som du har indgået en aftale med, og som bruges i forbindelse med din brug af vores Tjenester (herunder din internettjenesteudbyder, udstederen af dit Finansieringsinstrument og/eller producenten af din mobilenhed eller din netværksoperatør). Du anerkender, at udvælgelsen af sådanne personer eller købet af varer og/eller tjenester fra dem udelukkende er dit eget valg. Vi opfordrer dig kraftigt til at undersøge sådanne udbydere, inden du vælger dem.

12.6 Datasikkerhedsforanstaltninger. Vi har implementeret en række foranstaltninger med henblik på at sikre dine personoplysninger mod utilsigtet tab og uautoriseret adgang, brug, ændring eller videregivelse. Dog kan vi ikke garantere, at uautoriserede tredjeparter ikke vil kunne omgå de pågældende foranstaltninger eller bruge dine personoplysninger til uretmæssige formål. Du anerkender, at eventuelle personoplysninger eller andre oplysninger, der tilvejebringes for os, er på egen risiko.

12.7 Dit ansvar for at vedligeholde dit udstyr og implementere sikkerhedsforanstaltninger. Det er dit ansvar at implementere tilfredsstillende sikkerhedsforanstaltninger og procedurer for at sikre, at alle data eller andre oplysninger, som du indsender via vores Tjenester er fri for infektioner eller andre skadelige egenskaber. Endvidere er du ansvarlig for at anskaffe og opretholde alle kommunikationsnetværk, hardware og andet udstyr, der er nødvendigt for at få adgang til og bruge vores Tjenester, og du er ansvarlig for alle sådanne relaterede udgifter. Vi lover ikke, at vores Tjenester understøttes på din enhed, eller at vores websteder og/eller mobilapp understøtter alle browsertyper eller på anden måde er kompatible med dit kommunikationsudstyr. Hertil kommer, at hvis du får adgang til og/eller bruger vores Tjenester via en mobilenhed, accepterer og anerkender du, at download, installation eller brug af visse mobilapplikationer kan begrænses af dine mobilnetværksoperatører og/eller producenten af din enhed, og muligvis ikke alle Tjenesterne vil fungere med alle mobilnetværksoperatører eller enheder. Du accepterer, at du ikke vil bruge vores Tjenester på enheder, der er blevet ændret i strid med producentens software- eller hardware-retningslinjer.

13. DIT ANSVAR FOR TAB FORÅRSAGET AF DIG

13.1 Dette afsnit er en vigtig bestemmelse, der angiver, hvornår og hvordan du kan forventes at betale rimelig kompensation til os. Der er nogle vilkår i dette afsnit, som har særlige betydninger, og som forklares yderligere i slutningen af ​​dette afsnit. Læs dem venligst, når du gennemgår dette afsnit.

13.2 Du lover, at du vil betale , omgående skylde og være erstatningsansvarlig over for en Remitly-part for et beløb svarende til dets tab, hvis en Remitly-part pådrager sig eller bliver erstatningsansvarlig for tab, som følge af eller relateret til:

a. din brug af eller forbindelse til, Tjenesterne,

b. din overtrædelse af denne Aftale (herunder eventuelle Politikker),

c. tvister eller retssager forårsaget af dine handlinger eller undladelser, og/eller

d. din uagtsomhed eller overtrædelse eller påståede overtrædelse af gældende love og forordninger eller krænkelse af en tredjeparts rettigheder.

13.3 Ord med særlige betydninger:

a. "Remitly-part" betyder os og vores koncernselskaber (og deres respektive direktører, funktionærer, ejere, co-brandere og andre partnere, informationsudbydere, licensgivere, licenstagere, konsulenter, medarbejdere, uafhængige kontrahenter, agenter og andre gældende tredjepartstjenesteudbydere), og
b. "Tab" betyder alle nettoomkostninger, der med rimelighed er afholdt af en Remitly-part, som skyldes, og som en fornuftig person ville mene sandsynligvis skyldes, de forhold, der er angivet i afsnit 13.2, og som kan vedrøre eventuelle krav, forlangender, søgsmålsgrunde, gæld, omkostning, udgift eller andet erstatningsansvar, herunder rimelige advokatsalærer. Sådanne tab kan omfatte de omkostninger, der er afholdt af os i forbindelse med at spore dig, fortælle dig om, og træffe foranstaltninger for at håndtere dit brud på vores Aftale og håndhæve betaling af eventuelle skyldige beløb til os. Men tab omfatter ikke eventuelle omkostninger, hvor en Remitly-part kan kompenseres to gange for samme tab (f.eks. for tab af omkostninger og fortjeneste, hvis krav for begge tab fører til at blive kompenseret to gange).

13.4 Under ingen omstændigheder skal du indgå eventuelt forlig eller lignende Aftale med nogen part, der påvirker vores rettigheder eller binder os på nogen måde, uden vores forudgående skriftlige samtykke.

14. VORES ANSVAR FOR TAB ELLER SKADER, SOM DU PÅDRAGER DIG

14.1 Vi er ansvarlige over for dig for forudsigelige tab og skader forårsaget af os. Hvis vi ikke overholder denne Aftale, er vi ansvarlige for tab eller skader, som du pådrager dig, der er et forudsigeligt resultat af vores brud på denne Aftale eller vores manglende evne til at udvise rimelig omhu og dygtighed, men vi er ikke ansvarlige for tab eller skader, der ikke kunne forudses. Tab eller skader er forudsigelige, hvis det enten er indlysende, at de vil ske, eller hvis, på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten, både vi og du vidste, at de kunne ske. Vi er ikke ansvarlige for tab eller skader, som du pådrager dig som følge af dit brud på denne Aftale eller dine svigagtige handlinger.

14.2 Defekt digitalt indhold. Niveauet af vores ansvar over for dig for tab eller skader, som du pådrager dig som følge af vores levering af digitalt indhold (såsom vores mobilapp) afhænger af, hvorvidt du har betalt for det eller ej. Vi betragter ikke vores mobilapp som digitalt indhold, som du har betalt for (enten direkte eller indirekte), fordi den er almindeligt tilgængelig for dig uden beregning, og også uden at du behøver at bruge den del af vores tjenester, hvor vi opkræver et gebyr af dig.

a. Hvis vi rent faktisk leverer digitalt indhold til dig for et gebyr, så begrænser vores Aftale ikke vores erstatningsansvar for visse rettigheder, som du har i henhold til loven. Disse er dine rettigheder til at få det digitale indhold leveret: af tilfredsstillende kvalitet, egnet til et bestemt formål, i overensstemmelse med beskrivelsen og de oplysninger, som vi tilvejebringer, og uden en generel påstand om, at vi ikke har ret til at levere det digitale indhold. Hvis vi leverer digitalt indhold til dig for et gebyr, og du pådrager dig et tab som følge af vores manglende opfyldelse af ovenstående betingelser, så kan vi reparere eller udskifte det digitale indhold og/eller betale dig kompensation, i hvert enkelt tilfælde afhængig af omstændighederne, og også underlagt de andre vilkår i denne Aftale.

b. Hvis defekt digitalt indhold, som vi har leveret skader en enhed eller digitalt indhold, der tilhører dig, og dette skyldes vores manglende evne til at udvise rimelig omhu og dygtighed, vil vi enten reparere skaden eller betale dig kompensation. Men vi vil ikke være erstatningsansvarlige over for dig for skader, som du kunne have undgået ved at følge vores råd om at anvende en gratis opdatering eller for skader, der blev forårsaget af din undladelse af at følge installationsvejledningen korrekt eller din undladelse af at have de minimumssystemkrav på plads, der anbefales for at få adgang til og bruge det digitale indhold (herunder som angivet i denne Aftale).

14.3 Undtagelser fra vores grænser for erstatningsansvar over for dig. Grænserne for vores erstatningsansvar over for dig i henhold til denne Aftale gælder ikke, hvis du pådrager dig tab som følge af:

a. død eller personskade forårsaget af vores handlinger eller undladelser (herunder vores uagtsomhed), og/eller

b. vores svig eller svigagtige vildledning.

14.4 Vi er ikke erstatningsansvarlige for forretningstab og visse andre tab. Vi leverer kun vores tjenester og digitalt indhold til dig til hjemme- og privat brug. Hvis du bruger vores Tjenester til eventuelt kommercielt, forretningsmæssigt eller videresalgsformål, vil hverken vi eller vores tjenesteudbydere (og hver af deres respektive koncernselskaber, funktionærer, agenter, partnere, kontrahenter og/eller medarbejdere) have noget erstatningsansvar over for dig for eventuelt tab af fortjeneste, tab af forretning, forretningsforstyrrelse eller tab af forretningsmulighed. Vi er heller ikke erstatningsansvarlige over for dig for eventuelle tab, som du pådrager dig som følge af vores udbetalingspartnere, der udbetaler midler til dine modtagere. Som nævnt ovenfor, er vi ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab eller skader, der ikke kunne forudses.

14.5 Vi er ikke erstatningsansvarlige for foranstaltninger, som vi træffer for at overholde love eller for begivenheder uden for vores kontrol. Vi er ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig, som ikke var vores skyld eller som skyldes vores manglende udførsel (delvist eller helt) eller forsinkelse i udførslen af enhver af vores forpligtelser i henhold til denne Aftale, der skyldes vores overholdelse af enhver lov eller forordning (herunder, men ikke begrænset til, hvor vi søger at overholde eventuel lovgivning vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller bekæmpelse af terrorisme) eller en "Begivenhed Uden For Vores Kontrol".

14.6 Betydning af "begivenheder uden for vores kontrol". En "begivenhed uden for vores kontrol" betyder enhver handling eller begivenhed uden for vores rimelige kontrol, hvis konsekvenser havde været uundgåelige trods alle bestræbelser om det modsatte, og omfatter uden begrænsning, strejker, lockout eller anden industriel handling af tredjeparter, uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig (uanset om erklæret eller ej) eller trussel om eller forberedelse på krig, brand, eksplosion, storm, oversvømmelse, jordskælv, terrænsænkning, epidemi eller anden naturkatastrofe, eller svigt af offentlige eller private telenetværk (herunder uden begrænsning, strømsvigt, svigt af mobilnetværk og internetforstyrrelser). Dette ville også omfatte suspension af vores Tjenester som følge af vedligeholdelse og opgraderinger til vores systemer eller systemerne tilhørende eventuel part, der anvendes til at levere vores Tjenester, svigt af eventuelt telefonnetværk eller i tilfælde af mobilnetværk, hvor du ikke er i et område med mobildækning.

15. TVISTBILÆGGELSE OG LOVVALG

15.1 Tvister med Remitly - du bedes kontakte os først. Hvis der opstår en tvist mellem dig og Remitly, er vores mål at finde ud af og løse dine problemer. Tvister mellem dig og Remitly vedrørende tjenesten kan indberettes til os via e-mailadressen: dk-complaints@remitly.com, pr. telefon: +45 808 20381; eller med post til Remitly U.K., Ltd: Welby House, 96 Wilton Road, London SW1V 1DW.

15.2 Alternativ tvistbilæggelse. Alternativ tvistbilæggelse er en proces, hvor et uafhængigt organ overvejer fakta i en tvist og søger at løse den, uden at du behøver at tage i retten. Hvis du ikke er tilfreds med, hvordan vi har håndteret eventuel klage, kan du kontakte den alternative tvistbilæggelsesudbyder, der stilles til rådighed for dig. Du kan indsende en klage til enten den danske forbrugerombudsmand eller den britiske ombudsmand for finansielle Tjenester ("FOS"). Den danske forbrugerombudsmand og den britiske ombudsmand for finansielle tjenester er gratis, uafhængige tjenester, der muligvis kan løse en klage mellem dig og os. Du kan få yderligere oplysninger vedrørende den britiske ombudsmand for finansielle tjenester og den danske forbrugerombudsmand, de metoder, hvorigennem du kan få adgang til deres tjenester, og deres kontaktoplysninger via www.financial-ombudsman.org.uk og https://www.forbrugerombudsmanden.dk/ henholdsvis. Den danske forbrugerombudsmand og den britiske ombudsmand for finansielle tjenester opkræver dig ikke for at indgive en klage, og hvis du ikke er tilfreds med resultatet, kan du stadig anlægge sag.

15.3 Hvilke love, der gælder for denne Aftale, og hvor du kan anlægge en retssag. Vilkårene i denne Aftale er underlagt engelsk lovgivning. Det betyder, at denne Aftale og enhver tvist eller ethvert krav, der udspringer af eller i forbindelse med den, vil være underlagt engelsk lovgivning. Du og vi accepterer begge, at domstolene i England og Wales skal have ikke-eksklusiv kompetence.

16. OM OS OG HVORDAN VI KOMMUNIKERER MED HINANDEN

16.1 Vores oplysninger og hvordan du kontakter os. Vores navn er Remitly U.K., Ltd og vi er et selskab registreret i England og Wales med CVR-nummer 09896841. Vores hjemsted er på Eighth Floor, Ten Bishops Square, London, Storbritannien, E1 6EG. Placeringen af ​​vores hovedkontor er på Welby House, 96 Wilton Road, London SW1V 1DW. Spørgsmål, meddelelser og anmodninger om refusion eller yderligere oplysninger kan sendes til Remitly, som følger: online, pr. telefon på +45 808 20381, eller med post til Remitly U.K., Ltd., attn: Customer Service, Welby House, 96 Wilton Road, London SW1V 1DW.

16.2 Vores tilsynsmyndigheder. Vi reguleres af Financial Conduct Authority i henhold til Payment Services Regulations 2017 (Betalingstjeneste-forordningerne) (referencenummer: 728639) for tilvejebringelsen af betalingstjenester. Vi er også registreret hos HMRC som en pengeforretningsvirksomhed (med registreringsnummer 12861136 (00000)) og Storbritanniens Information Commissioner (registreringsnummer ZA169080).

16.3 Hvordan vi kommunikerer med dig. Vi indgår denne Aftale på dansk og leverer vores tjeneste og kommunikerer ellers med dig på engelsk. Du anerkender, at denne Brugeraftale skal indgås elektronisk, og at følgende kategorier af oplysninger ("Meddelelser") kan tilvejebringes via elektroniske midler (såsom via vores websteder, mobilapp, e-mail, smartphone-meddelelser, telefon og sms), medmindre vi kommunikerer med dig på en anden måde, hvis hensigtsmæssigt, og hvis vi er forpligtede til at gøre det ved lov eller forskriftsmæssige krav (f.eks., der kan være omstændigheder, hvor vi er forpligtede til at sende dig visse oplysninger med post, hvis der opstår eventuel juridisk tvist mellem os):

a. denne Brugeraftale og eventuelle ændringer, modifikationer eller tilføjelser til den,

b. dine optegnelser over Transaktioner gennem Tjenesten (sådanne oplysninger tilvejebringes for dig via e-mail eller ved at vi lægger oplysninger op på din Profil, som kan tilgås ved at logge ind på Tjenesten),

c. eventuelle indledende, periodiske eller andre videregivelser eller meddelelser, der tilvejebringes i forbindelse med tjenesten, herunder uden begrænsning dem, der kræves ved lov eller forordning,

d. eventuelle kundeservicemeddelelser, herunder uden begrænsning meddelelser om krav vedrørende fejl eller uautoriseret brug af tjenesten,
e. korrespondance i forbindelse med eventuel formodet eller faktisk svig eller sikkerhedstrusler, og/eller

f. enhver anden meddelelse relateret til vores Tjenester eller Remitly.

Disse oplysninger vil blive tilvejebragt fra tid til anden eller med den hyppighed, der er nævnt andetsteds i denne Aftale eller som vi kan meddele dig om via vores Tjenester. Du skal have en enhed, der kan få adgang til internettet (såsom en stationær computer eller smartphone), internetadgang og en e-mailkonto for at modtage meddelelser og oplysninger vedrørende Tjenesterne.

16,4 Hvornår vi betragter meddelelser som modtaget af dig. Med undtagelse af ændringer til denne Aftale (se afsnit 18), skal en meddelelse som vi leverer til dig, anses for at være modtaget af dig inden for 24 timer efter, at den er slået op på vores websted(er), e-mailet, sendt via sms til dig. Hvis vi af en eller anden årsag er nødt til at sende en meddelelse med post, anser vi den for modtaget af dig tre hverdage efter, at den blev sendt.

16.5 Meddelelser via telefon og sms. Meddelelser kan også leveres til dig gennem brug af automatiske eller forudindspillede telefonopkald eller sms-beskeder på de(t) telefonnummer/-numre, som du oplyser til os. Vi bruger ikke automatiske eller forudindspillede telefonopkald til uopfordrede markedsføringsformål uden dit samtykke. Du accepterer, at vi kan optage vores opkald med dig til lovlige forretningsmæssige formål såsom for at etablere fakta, der diskuteres i vores opkald, til trænings- og sikkerhedsmæssige formål, til at påvise eventuel ulovlig brug af vores Tjenester og/eller også for at overholde vores juridiske og forskriftsmæssige krav.

16.6 Vi kan bruge tredjeparter til at kontakte dig. Vi kan kontakte dig direkte, eller vi kan dele dine kontaktoplysninger (såsom dit telefonnummer) med tjenesteudbydere, som vi indgår kontrakt med om at levere sådanne meddelelser. Standardtakster for telefonminutter og tekstbeskeder kan finde anvendelse.

16.7 Din adgang til visse oplysninger. Du kan til enhver tid anmode om en kopi af denne Aftale eller eventuelle andre oplysninger, som du har ret til i henhold til lovgivningen fra os, mens denne Aftale fortsat er gældende mellem os. Vi vil også give dig oplysninger om dine Transaktioner og andre oplysninger, som vi er forpligtede til at give dig i henhold til lovgivningen via e-mail, din Profil, vores websteder og/eller mobilapp. Medmindre vi er forpligtede til at gøre det ved lov, giver vores tjeneste ikke mulighed for levering af meddelelser i papirformat eller via andre ikke-elektroniske midler. Du kan trække dit samtykke til at modtage elektroniske meddelelser tilbage, men hvis du gør det, opsiges din brug af tjenesten. For at trække dit samtykke tilbage, skal du kontakte os ved hjælp af vores kontaktoplysninger i afsnit 16.1.

17. DIN SIKRE BRUG AF VORES TJENESTE

17.1 Din sikkerhed er meget vigtig for Remitly, og vi bruger en række sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at dine oplysninger er sikre. Vi opfordrer dig til at overveje det grundigt, før du sender penge til en person, som du ikke kender godt. Især bør du være forsigtig med ethvert tilbud, der virker for godt til at være sandt.

17.2 Dine forpligtelser til at bruge vores Tjenester sikkert. Du accepterer, at udføre følgende handlinger for at bruge vores Tjenester sikkert:

(a)ikke deltage i nogen af de Begrænsede Aktiviteter (se afsnit 7),

(b) opbevare oplysninger om dine Finansieringsinstrumenter og Sikkerhedsoplysninger i forbindelse med login (såsom din adgangskode) på en forsvarlig måde,

(c) ikke give nogen anden person tilladelse til at have eller bruge dine Finansieringsinstrumenter eller Sikkerhedsoplysninger i forbindelse med login (såsom din adgangskode), og heller ikke videregive dine Sikkerhedsoplysninger i forbindelse med login, undtagen når du bruger vores Tjenester,

(d) aldrig skrive dine sikkerhedsoplysninger i forbindelse med login på en måde, der kan tydes af en anden person eller vælge en adgangskode, som du har nemmere ved at huske, såsom en sekvens af bogstaver eller tal, som kan være nemme at gætte,

(e) sikre, at eventuelle enheder og/eller udstyr, der anvendes til vores Tjenester, udfører viruskontroller og har firewall-beskyttelse,

(f) underrette os så hurtigt som muligt, når du bliver opmærksom på eventuel svigt, forsinkelse, funktionsfejl, virus eller fejl i vores tjenester,

(g) have beredskabsplaner for at dække eventuel utilgængelighed af vores tjenester, eller system- eller driftsforstyrrelser, og

(h) overholde alle rimelige anvisninger, som vi kan udstede vedrørende sikker opbevaring af dine Finansieringsinstrumenter og din brug af vores Tjenester.

17.3 Brug af dit fingeraftryk til at få adgang til vores Tjenester. Vi kan tilvejebringe funktionalitet til at scanne dine biometriske oplysninger på din kompatible enhed med henblik på at få adgang til din brug af vores Tjenester (for eksempel ved at scanne dit fingeraftryk ved hjælp af "TouchID"). Bemærk venligst, at alle, der har deres biometriske oplysninger registreret på en sådan enhed (såsom et fingeraftryk) kan muligvis få adgang til din brug af vores Tjenester. Hvis denne funktionalitet er til rådighed, og du vælger denne mulighed:

a. skal din kompatible enhed have vores mobilapp downloadet på den, såvel som de relevante applikationer aktiveret for at give mulighed for scanning af dine biometriske oplysninger (herunder, hvor relevant, registrering af dine biometriske oplysninger (såsom dit fingeraftryk), og

b. du skal sørge for, at kun dine biometriske oplysninger (såsom dit fingeraftryk) er registreret på enheden, da du kan være ansvarlig for uautoriserede betalinger foretaget via vores Tjenester, hvis dine ikke er de eneste biometriske oplysninger, der er registreret på enheden.

17.4 Kontakt os omgående, hvis du mener, at din brug af vores Tjenester er blevet kompromitteret. Hvis du tror, at ​​du har været eller kan være et offer for svig eller at Tjenesterne er blevet brugt uden din tilladelse (herunder, hvis du mener, at e-mailadresser, der er registreret hos os, er blevet kompromitteret), så bedes du omgående kontakte os pr. telefon +45 808 20381. Hvis du er bevidst om enhver person eller enhver enhed, der bruger tjenesten uretmæssigt, bedes du kontakte os på abuse@remitly.com. Og hvis du modtager eventuelle falske (phishing) e-mails, der påstår at være fra Remitly, bedes du fremsende dem til os på abuse@remitly.com.

18. ÆNDRINGER TIL VORES TJENESTER OG DENNE AFTALE

18.1 Ændringer til vores Tjenester og opdateringer. Vi kan, fra tid til anden, tilbyde anden tjenestefunktionalitet eller andre Tjenester. Disse kan omfatte: softwarevedligeholdelse, tjenesteoplysninger, hjælpeindhold, fejlrettelser, vedligeholdelsesudgivelser, modifikationer, ændringer og/eller opgraderinger til de eksisterende Tjenester. Et eksempel på, hvornår vi muligvis skal foretage justeringer af vores Tjenester kan være for at behandle en sikkerhedstrussel. Vi kan også kræve, at du opdaterer digitalt indhold, forudsat at det digitale indhold matcher beskrivelsen af det, som vi har leveret til dig, før du modtog det. Disse yderligere Tjenester er underlagt vilkårene i denne Aftale (som de kan ændres i overensstemmelse med dette afsnit) eller andre vilkår og betingelser, som du underrettes om, når vi gør den anden tjenestefunktionalitet tilgængelig.

18.2 Ændringer til denne Aftale. Vi kan foretage ændringer til denne Aftale fra tid til anden forudsat, at du kan opsige Aftalen uden beregning til os.

18.3 Årsager til, at vi kan ændre denne Aftale. Vi kan ændre vilkårene i denne Aftale af enhver eller alle af følgende årsager:

a. for at foretage en ændring til gavn for dig, eller som ikke påvirker dine rettigheder eller forpligtelser,

b. for at berigtige fejl, udeladelser, unøjagtigheder eller uklarheder,

c. for at afspejle vilkår for nye produkter eller tjenester, eller ændringer til eksisterende produkter eller tjenester,

d. for at afspejle ændringer i strukturen af vores virksomhed eller vores koncernselskaber,

e. for at dække tjenesteforskelle som følge af nye it- eller andre processer,

f. for at afspejle ændringer i kundekrav,

g. for at bringe os på linje med markedspraksis,

h. for at reagere forholdsmæssigt på ændringer i den generelle lovgivning,

i. for at opfylde ethvert af vores forskriftsmæssige krav,

j. for at reagere forholdsmæssigt på ændringer i eventuelt krav i vores aftaler med vores tredjepartstjenesteudbydere,

k. for at afspejle ny branchevejledning og regler for god praksis, der hæver standarderne for forbrugerbeskyttelse, og/eller

l. for forholdsmæssigt at afspejle andre legitime omkostningsstigninger eller -reduktioner, der er forbundet med tilvejebringelsen af et bestemt produkt eller en bestemt tjeneste,

18.4 Underretning af dig om ændringer. Eventuelle ændringer til vilkårene i denne Aftale vil blive stillet til rådighed for dig ved offentliggørelse på vores websted og/eller app af den reviderede udgave af denne Aftale med en opdateret revideringsdato (som kan omfatte vores tilrådighedsstillelse af den aktuelle version af denne Aftale for dig som en del af processen, når du indsender en Transaktion til os).

18.5 Vores yderligere ret til ensidigt at ændre denne Aftale. Hvis den reviderede udgave af denne Aftale omfatter en "Væsentlig Ændring", og vi ønsker at ændre vilkårene i denne Aftale uden at du accepterer dem, vil vi give dig mindst 2 måneders forudgående varsel om ændringen (" Ændringsmeddelelse"), eller søge din accept på en anden måde. Hvis vi sender dig en Ændringsmeddelelse, vil du være berettiget til omgående at opsige denne Aftale uden beregning ved at kontakte os via de metoder, der er angivet i afsnit 10.4, forudsat, at du giver et sådant varsel inden for opsigelsesperioden, som vi giver dig, før den gældende version af Aftalen træder i kraft. Efter udløbet af vores Ændringsmeddelelse (og hvis du ikke har opsagt denne Aftale inden dens udløb), anses du for at have accepteret ændringerne til vilkårene i denne Aftale to (2) måneder fra modtagelsen af Ændringsmeddelelsen.

18,6 Betydning af "væsentlig ændring". En "væsentlig ændring" betyder en ændring, som ikke omfatter en ændring, der:

a. skal foretages for at overholde gældende lovgivning og/eller forordninger, eller som på anden måde kræves af en af ​​vores tilsynsmyndigheder, eller

b. vedrører et nyt produkt eller en ny tjeneste, der stilles til rådighed for dig eller på anden måde for at præcisere et eksisterende vilkår.

19. ANDRE VIGTIGE VILKÅR

19.1 Selv hvis vi er forsinkede i håndhævelsen af denne Aftale, kan vi stadig håndhæve den senere. Hvis vi ikke omgående insisterer på, at du gør noget, som du skal gøre i henhold til disse vilkår, eller hvis vi er forsinkede i at træffe foranstaltninger mod dig med hensyn til dit brud på denne kontrakt, vil det ikke betyde, at du ikke behøver at gøre de pågældende ting, og det vil ikke forhindre os i at træffe foranstaltninger mod dig på et senere tidspunkt. For eksempel, hvis du ikke betaler os et beløb, når det forfalder, og vi ikke jagter dig, men fortsætter med at levere Tjenesterne, kan vi stadig kræve, at du foretager betalingen på et senere tidspunkt.

19.2 Hvis en domstol finder en del af denne kontrakt ulovlig, vil resten af kontrakten fortsætte i fuld kraft og effekt. Hvert af afsnittene i denne Aftale fungerer separat. Hvis eventuel domstol eller relevant myndighed fastslår, at ethvert af dem er ulovligt, vil de resterende afsnit forblive i fuld kraft og effekt.

19.3 Vi kan overdrage denne Aftale til en anden part. Vi kan overdrage vores rettigheder og forpligtelser i henhold til denne Aftale til en anden organisation. Vi kontakter dig for at informere dig, hvis vi planlægger at gøre dette. Hvis du er utilfreds med overdragelsen, kan du opsige vores Aftale ved at lukke din Profil ved at kontakte os via oplysningerne angivet i afsnit 10.4.

19.4 Du skal bruge vores samtykke til at overføre dine rettigheder til en anden part. Du må kun overføre dine rettigheder eller dine forpligtelser i henhold til denne Aftale til en anden person, hvis vi udtrykkeligt accepterer dette skriftligt. Vi kan muligvis ikke acceptere dette, da det sandsynligvis kunne sætte os i strid med vores juridiske og forskriftsmæssige forpligtelser (herunder vores forpligtelser til at overholde love vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge).

19.5 Andre personer, der kan have rettigheder i henhold til denne kontrakt Denne Aftale er mellem dig og os. Ingen anden person skal have nogen rettigheder til at håndhæve ethvert af ​​dens vilkår, undtagen som forklaret i afsnit 13 (Kompensation, som du kan skylde os).

19.6 Betydningen af ​​visse ord og sætninger, der ikke er defineret andetsteds:

a. "Hverdag" betyder en dag (bortset fra en lørdag eller søndag), hvor bankerne i Storbritannien er åbne (undtagen, når det udelukkende er med henblik på 24-timers elektronisk bankvirksomhed).

b. Udvidet betydning af ​​ordene: "Remitly", "vi", "os" og "vores". Når vi bruger disse ord mener vi også, at de omfatter mennesker, der arbejder hos Remitly (såsom vores medarbejdere og direktører) samt vores "efterfølgere" og "erhververe". "Efterfølger" er en juridisk betegnelse, der betyder en person, der kan erstatte os. "Erhververe" er en anden juridisk betegnelse, der betyder en anden person, der har modtaget fordelen ved noget, som vi har overført til dem (for eksempel kan en "erhverver" være en person, til hvem vi kan overføre fordelen ved de rettigheder, som vi har i henhold til denne Aftale).

c. "Skriftligt" omfatter e-mails. Når vi bruger ordet "skriftligt" eller "skriftlig" i denne Aftale, omfatter dette e-mails.

19.7 Vores brug af overskrifter. Vi bruger overskrifter og beskrivelser for at fremhæve, hvad vi mener i afsnittene, der følger, men de leveres kun for bekvemmeligheds skyld og udgør ikke en del af vores aftale.